Intervalgang

Interval-gang er mere skånsom end interval-løb, men det er effektivt. Prøv en gåtur med intervaller som alternativ træning, eller hvis du vil i bedre form.

link til information omkring intervalgang

Hvad er intervalgang

Intervalgang er en motionsform, der har fået stor fokus i de senere år.

Japanske forskere har indenfor de sidste 5 – 10 år konstateret, at motionsformen intervalgang har en meget stor effekt på konditionen. Intervalgang er en aktiv motionsform for rigtig mange idrætsudøvere.

Intervalgang består i langsom gang i 3 minutter efterfulgt af hurtig gang ligeledes i 3 minutter, herefter igen 3 minutters langsom gang, og dette gentages et antal gange. Ved forsøg har det vist sig, at personer der i 4 måneder udførte intervalgang 5 gange ugentlig med hver én times varighed forbedrede konditionen med gennemsnitlig 16 %. Til sammenligning var der hos en gruppe der udelukkende udførte gang med samme jævne hastighed ingen forbedring af konditionen.

Praktisk træning i Ribe Motion

Udøverne foretager opvarmning sammen med de øvrige medlemmer af Ribe Motion.

Det er planlagt, at der over en periode på 16 uger trænes op til intervalgang med en samlet varighed på én time.

Der trænes 3 gange ugentlig, tirsdage og torsdage kl. 18.30, samt lørdage kl. 9.00

Når vi går langsom, da følges alle, når vi går hurtigt, da bestemmer man selv tempoet, når der så igen skal gås langsom, da samler vi igen alle.

Der vil blive arbejdet med følgende program for opstart.

1. og 2. uge 21 minutter

3. og 4. uge 27 minutter 5. og 6. uge 33 minutter

7. og 8. uge 39 minutter

9. og 10. uge 45 minutter

11. og 12. uge 51 minutter

13. og 14. uge 57 minutter

15. og 16. uge 1 time samt 3 minutter

Efter 16 ugers opstartstræning fortsættes der med intervalgang med varighed på 1 time og 3 minutter.

Tiden kan styres ved hjælp af Circle Timer, der er en app der gratis kan installeres.